På vores esporthold arbejder vi målrettet med din træning. Vi spiller Counter-Strike 2, hvor vi dykker ned i den altafgørende strategi, koordinerer holdspillet, skaber overblik og træner din hurtighed. Du bliver en del af et hold, hvor teamets styrker bliver afgørende.
Med undervisningen sætter vi fokus på at bygge din rolle og position op på holdet. Gennem træning lærer du bl.a., hvordan dit holds forskellige roller komplementerer hinanden, og hvordan I udnytter hinandens styrker. For at nå til sejr er det vigtigt at have et godt sammenhold. Derfor gør vi meget ud af at skabe det stærke fællesskab.
I undervisningen arbejder vi også med dine færdigheder som teamplayer og med dine lederskills. Du vil blive udfordret med taktiske overvejelser, kommunikation, overbliksevne og fysisk formåen. Elementer som du også får brug for i dit videre arbejdsliv.
I løbet af året vil du og dit hold deltage i flere arrangementer, LAN-events samt turneringer. Vi er selvfølgelig med i Danmarks fedeste esportsliga; Efterskole-ligaen. Når der spilles kamp er stemningen helt høj og fyldt med begejstring og glæde der rækker langt udover esportslokalet.
Undervisning
På Dronninglund Efterskoles esportshold er der plads til alle. Du vil komme til at spille på hold med andre, der har et lige så højt ambitionsniveau som dig selv. Vores underviser Mark Mathiasen har flere års erfaring indenfor planlægning, træning og eksekvering af Counter-Strike undervisning. Som tidligere daglig leder af AaB e-sports elite Counter-Strike-hold, har han blandt andet 2 DM-titler samt et VM på CV’et.
Lokale og udstyr
Du skal selv medbringe din gaming-computer med udstyr som du skal bruge til undervisningen og træning. Skolen har gamer-stole til alle, og der vil være et kablet lokale til rådighed med en 1000/1000 Mbit fibernetforbindelse.
Vi har rammerne og kompetencerne. Du har viljen. Vi glæder os til at bringe netop dig i spil.
Har du et spørgsmål eller er der ting, du gerne vil have uddybet.
Du kan altid kontakte skolen for at få en uforpligtende rundvisning
Vil du gerne vide mere om skolen, så kan du bestille vores digitale brochure lige her
Slotsgade 10
9330 Dronninglund
Kontor@dronninglundefterskole.dk
Tlf. 98 84 19 99
Bus 30 min. - Afgang lige uden for skolen.
Bus + tog 125 min - Afgang lige uden for skolen.
Bus 50 min. - Afgang lige uden for skolen.
Bus 80 min. - Afgang lige uden for skolen.