Bestyrelsens selvevaluering af skolens værdigrundlag, 10. februar 2026.

Indledning

Medarbejdere og bestyrelse var samlet til evaluering af værdigrundlag og fastsættelse af fokuspunkter for de kommende to år. Både formål, værdigrundlag og skolens forholdsvis nye ambition fra 2020 er rettesnor i arbejdet med værdier. Ambitionen styrker skolens fortælling i et mere nutidigt sprog. Der bliver kontinuerligt arbejdet med ambitionens værdier: nærvær, tillid, relationer, leg, fællesskab og mod på livet.

Ambitionen siger: 

Dronninglund Efterskole møder unge i tillid og nærvær. Med plads til fællesskab, udsyn og leg giver vi mod på livet.

Når vi omsætter vores værdier, er det vigtigt at kigge på, hvordan vores pædagogiske praksis er. Vi holder skolen godt i live ved både at bruge tid på at puste liv i vores grundlag og bagland og samtidig udvikle pædagogikken, så den passer til den tid, vi lever i.

Skolens værdigrundlag bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Vi tror, at alle er skabt med værdi i sig selv og med lyst og evner til at lære nyt. Hos os er der ’højt til loftet og vidt til væggene’. Endvidere står der, at gennem undervisning, oplevelser og fællesaktiviteter skal eleverne få mulighed, lyst og mod til at tage ansvar for hinanden og påvirke det samfund, vi alle er en del af.

Vi har gennem de seneste år set en utrolig god og positiv udvikling for skolen på mange områder. Med formål, værdigrundlag og ambition i rygsækken har vi de seneste to år gået et spadestik dybere og arbejdet udviklingsorienteret med to basale og vigtige områder for vores virke og sikret, at formål, værdigrundlag og ambition blev fortolket ind i dagligdagen.

Efter strategiske drøftelser i både bestyrelsen og hos medarbejdere har vi besluttet, at vi fortsætter de to udviklingsområder også i 2026-2028, så der er større mulighed for god implementering og en kulturændring.

Oversigt over de to områder:

1) Pædagogisk praksis

a. Nedsættelse af pædagogisk udvalg med fokus på elevfravær, forældresamarbejde og regler/rammer på skolen

b. Pædagogisk praksis i 9. klasse

c. Pædagogisk praksis i 10. klasse

d. Teamsamarbejde og professionelle læringsfællesskaber

2) Mere liv i baglandet

a. Mødet med de tre baglandsorganisationer

b. Kendskab til hinanden i repræsentantskabet

c. Den nye elev- og venneforening Neden for vil både evaluering og fokuspunkter for de to områder være samlet.

FOKUSPUNKT 1:

PÆDAGOGISK PRAKSIS 

EVALUERING af 2024-2026 

A. Nedsættelse af pædagogisk udvalg

Vi nedsatte et pædagogisk udvalg, der fik arbejdet med tre områder:

1) Elevernes fravær og håndtering af det

Der blev lavet et pædagogisk oplæg til drøftelse blandt medarbejdere. Her var der beskrivelse af vores pædagogiske praksis, afsnit om hvordan vi snakker med elever om fravær og præsenterer det for forældre. Vi fik udarbejdet retningslinjer for arbejdet med fravær. Det blev præsenteret for bestyrelsen.

2) Forældresamarbejde

Vi har fået kortlagt praksis og lavet retningslinjer for forældresamarbejde. Det har givet et fælles fodslag.

3) Regler og rammer i hverdagen

Vi har arbejdet med, hvilken tid de unge er en del af, hvordan vi vil være skole i den i forhold til regler og rammer. Vi er nu i gang med at lave retningslinjer for håndtering af elevsager og arbejdet med vores tydeliggørelse af rammer både over for elever og forældre.

Vores evaluering siger:

– Vi har fået en afklaring af, hvor opgaver skal løses. Vi er mere sikre i, hvilket sprog vi bruger om fx fravær.

– Det er godt at blive enige omkring praksis – ellers kan vi godt antage en fælles praksis, som måske slet ikke er der.

– Hvis vi får elever, der ikke tydeligt viser, at de måske vil stoppe på skolen, er det godt for os at have en fælles tilgang til, hvordan vi kan gå til det – så vi ikke skal være bange for at gøre noget, som måske får dem til at stoppe.

– Vi fandt en sammenhæng mellem emnerne – fravær og forældresamarbejde.

– Vi er enige om, at samtalen om vores pædagogiske samvær med eleverne er er ongoing.

– Det er godt, at der er fælles tilgang til emnerne. Særligt i forhold til forældresamarbejde, fordi vi møder meget store forskelle i forældresamarbejde.

– Vi er alle fremadrettet forpligtede på at hjælpe med at huske det, der er fundet frem til og det fælles sprog.

– Emnerne er grundvilkår på en skole – og så vil det skifte fra år til år, hvad der er mest behov for at tage fat på. Men de er alle vedkommende, også det at vende tilbage til de tanker, der er gjort i udarbejdelsen af retningslinjerne.

B. Pædagogisk praksis 9. klasse 

Vi har haft fokus på to områder: 

1) Rum

Vi har renoveret Birk og Pil – de to 9. klasses undervisningsrum. Her har der været plads til at drømme om et undervisningsmiljø, der er et godt pædagogisk rum. Der er lavet nye lofter, nyt el, og der er lavet tegninger på det nye anderledes rum.

2) Co-teaching  

Vi ville gerne udnytte, at der var to lærere på klassen og vælge den pædagogiske tilgang, der bedst understøttede elevgruppen. Vi er to ligeværdige undervisere i klassen og har valgt undervisningsstrukturer, der passer til klassen.

De første to strukturer: Stationsundervisning og Alternativ undervisning – ud af klassen

De næste strukturer: Stationsundervisning og Parallelundervisning – klassen kan deles i to. Der er mere tid til at komme omkring eleverne.

Vores evaluering siger:

– Det bliver godt at få de nye undervisningsrum til at fungere, så man kan lave noget på en anderledes måde og differentiere og udfordre elever. Der kan være nogle gode muligheder for at have elever i mindre grupper.

– Det bliver godt at have et rum med flere rum. At lave noget kreativt, og lave steder, hvor eleverne kan koncentrere sig. Hvor computeren ikke er det centrale.

– Det har været godt at få snakket om rum, fordi vi er blevet klogere på hinanden fagligt, da fagene har forskellige syn, og vi som faglærere har forskellige ønsker. Behovene er forskellige i fagene.

– Den professionelle erfaringsdeling omkring arbejdet med co-teaching har været godt. Vi har kunnet oversætte noget fra et fag til et andet.

– Vi har fået sprog for, hvad der fungerer for bestemte elever. Vi har kunnet niveaudele internt i klassen. I engelsk har der været stor forskel på, hvad eleverne har haft behov for. Strukturerne har givet mulighed for, at ingen skulle udstilles.

– Stationsarbejdet gør, at vi naturligt kan differentiere, fordi eleverne kommer i grupper hen og løser opgaver. Eleverne føler, at alle gør det samme.

C. Pædagogisk praksis i 10. klasse

Der er en styregruppe på fire lærere og tre øvrige lærere med i projektet om at udvikle ny pædagogisk praksis i 10.klasse.

Styregruppen har deltaget i Efterskoleforeningens 2. del af udviklingsprojektet: Ny 10. klasse.

Vi har haft fokus på:

1) Projekter

Vandprojektet. Et byggeprojekt i starten af året, hvor eleverne skulle samarbejde i grupper med delopgaver inden, de nåede at bygge deres egne vandbeholdere. Her blev der brugt matematik-kompetencer og kreativitet. Fake News-projekt. Der var et fælles startskud med en journalist og flere øvelser i fagene, inden den store øvelse, hvor alle var engageret i og omkring skolen. Den store afslutning med journalistøvelsen blev en fælles læringsdag med masser af leg, aktivitet, samarbejde i redaktioner, ud af skolen, skrivning af artikler og stor elevdeltagelse. Naturmødet. Vi deltager i Naturmødet – et folkemøde i Hirtshals for hele landet. Her er vi deltagende aktører ved at forberede aktiviteter for familier, være frivillige og stå for ungedebat. Her er medborgerskab og demokratisk dannelse i højsædet med naturen som omdrejningspunkt.

2) Udarbejdelse af lærings- og dannelsesmål  

Ud fra materialet ”Tænk baglæns” – udarbejdet af Morten Ziethen til Efterskolerne har årgangsteamet nu lavet lærings- og dannelsesmål først til hele året som helhed og dernæst til hvert enkelt projekt.

3) Beskrivelse af rum og praksisfaglighed

Rum er blevet fælles for hele skolen i forhold til at se på, hvordan og hvor vi underviser. Praksisfagligheden er blevet meget tydeligere i undervisningen og i undervisningslokalerne på skolen. Alle klasser har nu opsat kreative og praksisfaglige materialer i klasserne fra fagene. Styregruppen kan nu gå i gang med at få beskrevet vores pædagogiske praksis omkring rum og praksisfaglighed, så det også kan kommunikeres til kommende elever og forældre.

4) Tre fag uden prøver

Vi nedsatte et prøveudvalg med de lærere, der gerne ville afprøve et fag uden prøver. Fagene er: Fysik/Kemi, matematik og tysk. Der er arbejdet med nyt stof, nye undervisningsmetoder, nye evalueringsmetoder, praksisfaglighed, kreativitet, fremlæggelsesformer og feedback.

Vores evaluering siger:

– Ved at forfine projekter fra sidste år og være fælles om fx vandprojektet for hele skolen, så fik vi en bedre evaluering og viden om, hvordan vi vil lave undervisning for eleverne. Det hjalp lærings- og dannnelsesmålene også med.

– Det har været en stor succes med Fake News-projektet. Eleverne oplevede, at undervisning også kan være sjovt – og at de kunne fordybe sig længere end forventet.

– Vi begynder at få tanker omkring, hvordan vi gerne vil lave 10. klasse her på skolen.

– Deltagelsen i 10. klasseprojektet i Efterskoleforeningen har virkelig givet udviklingen et ryk.

– At arbejde med projekter det bryder vante.

– Det er godt at få et projekt, hvor undervisningsformen er en helt anden, når undervisningen ellers godt kan komme til at ligne hinanden lidt.

– Det er fedt, når vi smider bøgerne og går mere praktisk til værks. Det kan noget med at bryde rammerne og være mange elever, der gør det samme på samme tid – på tværs af klasser.

– Det gør noget for lærergruppen at være sammen, fordi vi normalt underviser meget forskelligt i fagene. Når vi sammen skal finde det muliges kunst, giver det gode pædagogiske samtaler. Det har været udfordrende og spændende og en forståelse for hinanden, vi ikke havde i det første år.

– Vi har fået mod til at lave en hel klasse næste år uden prøver.

D. Teamsamarbejde – professionelle læringsfællesskaber

Alle lærere har gennemgået et kompetenceforløb i teamsamarbejde. Vi har haft ekstern facilitator af forløbet fra Verdens bedste danske skole. Her har vi arbejdet med teamets aftaler, modeller ind i planlægningen af undervisningen, kompetencehjul og fælles planlægningsmøder. 

Vi har afprøvet en ny model for samarbejde, hvor vi en morgen hver uge er mødtes i forskellige team med en klar årsplan for, hvem der skulle mødes om hvad. 

Vores evaluering siger:

– På en måde holder det os sammen som årgang, når vi arbejder i årgangsteam. Når vi tænker 2030, kunne vi hurtigt komme til at gå i mange forskellige retninger efter, hvad vi blev inspireret af. Det er afgørende, at vi bobler sammen.

– Vi vil fastholde vores ugentlige morgenmøder i klasseteam, årgangsteam, fagteam, linjefagsteam og rejseteam. Det har givet et professionelt læringsfællesskab.

FOKUSPUNKTER 2026-2028

Der er noget i tiden, der siger, at de unge vil vises mere vej. Nogle valg skal hjælpes på vej af de voksne. De forpligtende og ligeværdige fællesskaber er vigtige, og et eksempel kan være, at når nogen bliver væk fra noget, så skal man have at vide, at det har betydning for fællesskabet, at man mangler. Det er ikke kun den voksne, man er til besvær for. Efterskolen har en opgave i en kaotisk tid, fordi vi tør sige: pligt, fællesskab og kollektivt ansvar.

Vores ambition har også værdien: Udsyn. Eleverne skal ud at opleve det forpligtende fællesskab frem for det individuelle. Efterskolen skal være modsvar til samfundets tendenser om det mig-fokuserede – og det flugter godt med vores kristne menneskesyn.

Hvordan kan vi lege mere og dermed opkvalificere undervisningen? Det kan vi bl.a. ved fælles undervisningsdage og sammenhængende projekter. Det vil vi gerne gøre mere.

Vores rum og praksisfaglighed, vores indretning og tilgængelige materialer skal skabe mulighed for at lave levende undervisning. Det kommer også til at hænge sammen med vores værdier om leg, fællesskab, udsyn og mod på livet.

Evalueringen gav anledning til at samle fokuspunkter indenfor pædagogisk praksis:

Dronninglund Efterskole arbejder i pædagogisk praksis medfølgende pædagogik-områder: 

• • Professionelle læringsmiljøer 
  • Dannelses- og læringsmål for alle elever 
  • Co-teaching/læringsmiljø i 9. klasse
  • Projektarbejde/fordybelse i 10. klasse
  • Rum og praksisfaglighed 
  • Kollektiv kreativitet, leg og nysgerrighed
  • Evaluering, nye udtalelser og afklaring 
  • Prøve- og prøvefri fag. 

Ønsker til kommende fælles drøftelser:

– Fælles eller opdelt. Hvad skal vi gøre fælles mellem 9. klasse og 10. klasse i undervisning?

– Linjefag/valgfag. Hvor meget og hvor lidt interesseundervisning skal eleverne have i linjefag og valgfag?

– Prøver og fag uden prøver. Hvad vil vi gerne på den lange bane?

– Nyt Skema. Hvordan får vi plads til kollektiv kreativitet, leg og nysgerrighed?

– Rum – stedets pædagogisk. Hvad drømmer vi om, hvis rummet ikke skal appellere til bare at sætte sig ned og åbne computeren?

– Traditioner, ritualer – mere det store fællesskab