fbpx
Hverdag

Valgfag

Du vælger det første valgfag, når du starter. Hen ad året prøver du flere valgfag. 
I hvert kvartal er der nye valgfag, som du vælger imellem. Vi finder altid på nye, men gentager også succeser. 
Her er eksempler på valgfag:

MOUNTAINBIKE PÅ EFTERSKOLE

Har du lyst til at udfordre dig selv på en mountainbike, og vil du mærke suset når du kører igennem de naturskønne omgivelser omkring Dronninglund? Du vil blive udfordret, både som nybegynder eller erfaren rytter. På valgfaget arbejder vi både med teknikken bag, men får også en masse kilometer i benene. 

Verdensmad på efterskole

Er du træt af den traditionelle pasta med kødsovs? Og har du lyst til at blive udfordret i køkkenet med smagsoplevelser fra alle verdenshjørner?

Faget er netop for dig der gerne vil eksperimentere med opskrifter og råvarer. 

KLATRING PÅ EFTERSKOLE

Har du en indre spiderman gemt i kroppen, som bare venter på at blive sluppet løs? Så skal du være med på klatring. På skolen har vi vores helt egen klatrevæg og den er høj. Men bare rolig – for gennem undervisning lærer du at blive fortrolig med alle de vigtige teknikker. Før du ved af det, så står du på toppen og hejser dit flag. Det er for fedt.
Kom med på klatring, hvis du tør at få sus i maven og sved på panden.

VILD MED GARN PÅ EFTERSKOLE

Er du nybegynder med strik og hækling? Eller er du erfaren og trænger til tid, fordybelse og inspiration med garn og pinde? At strikke og hækle er den perfekte måde at skabe ro i en ellers travl hverdag. På valgfaget vild med garn får du hjælp til at komme i gang eller blive færdig med dit allerede i gangværende projekt. 

GAMEMASTER PÅ EFTERSKOLE

Har du et ægte pokeransigt? Eller måske en masse paratviden? Eller kan du godt lide at udfordre dine kammerater i holdspil? I valgfaget Gamemaster lærer du forskellige brætspil. Mange spil foregår i dag online, men i denne time giver vi den gas the old fashioned way. Valgfaget er for dig, der synes, at det er super hyggeligt at være social, elsker at grine og måske har lidt af en gamemaster gemt inden i.

LEJRBÅLSGUITAR PÅ EFTERSKOLE

Har du lyst til at være den, der samler vennerne omkring bålet en hyggelig sommeraften? Og tage efterskolesangbogen frem og spille på guitar til et par fede sange? MEEEN mangler du lige at lære akkorderne til de der sange, så skal du vælge valgfaget lejrbålsguitar. Her drejer undervisningen sig om at lære de mest nødvendige og almindelige akkorder, lære at slå tonen an og sætte gang i fællessangen. Det er overhyggeligt og megasejt. 

DOLKEFREMSTILLING PÅ EFTERSKOLE

Er du outdoorelsker? Og kunne du tænke dig at lave din helt egen dolk? En god dolk er et fedt og et nødvendigt redskab til enhver outdoortur. 

På dette valgfag lærer du alt, hvad du har brug for, for at fremstille din helt egen dolk, og vi står klar til at hjælpe dig hele vejen igennem.

STIL ET SPØRGSMÅL

Har du et spørgsmål eller er der ting, du gerne vil have uddybet.

BooK Rundvisning

Du kan altid kontakte skolen for at få en uforpligtende rundvisning

BESTIL MATERIALE

Vil du gerne vide mere om skolen, så kan du bestille vores digitale brochure lige her

Dronninglund Efterskole

Slotsgade 10
9330 Dronninglund

Kontor@dronninglundefterskole.dk
Tlf. 98 84 19 99

Trafikinformation

Dronninglund - Aalborg

Bus 30 min. - Afgang lige uden for skolen.

Dronninglund - Aarhus

Bus + tog 125 min - Afgang lige uden for skolen.

Dronninglund - Brønderslev

Bus 50 min. - Afgang lige uden for skolen.

Dronninglund - Frederikshavn

Bus 80 min. - Afgang lige uden for skolen.