Når du står på scenen skærpes alle aspekter. Det er her, det hele samler sig. Performance. Sammenspillet. Lyden. Lyset. Stemningen. Publikum. Det hele! Tjek vores Musikefterskole ud ✓

Musik+

På Musik+ tager vi musikken helt udover scenekanten. Vi sætter fokus på de afgørende detaljer, indspiller musik i skolens eget lydstudie, giver koncerter i løbet af året og lukker stjernedrømme ud af skabet. På Musik+ får du masser af timer med enten mikrofonen eller dine yndlingsinstrumenter, så du kan bringe din lyd frem i lyset.

Det er ikke afgørende, om du har øvet dig i mange år eller er helt nybegynder, når du træder ind af døren. Det vigtigste er blot, at du har viljen, lysten og skabertrangen til at slippe musikken fri og til at udfolde dig kreativt. Så har du lyst til at lade tonerne flyde i et fællesskab der virkelig kan mærkes? Så skal du vælge Musik+.

S-faktor

Elsker du at synge? Kunne du tænke dig at udvikle din stemme endnu mere? Så skal du med på S-faktor. Her lærer du alle de vigtige øvelser, der giver form og kraft til din stemme. Vi udforsker dit talent, og lærer dig alle teknikkerne bag både de smukke lyde og stemmens store kraft. Du lærer bl.a., hvordan du opnår de flotte fraseringer og skaber mere overskud og luft gennem en sangs forløb. Desuden giver vi den masser af gas med flerstemmigt kor. Det lyder for vildt!
Har din indre sanger været på hold længe nok? Så giv slip og kom med på S-faktor.

Band

Har du altid haft lyst til at gå på scenen med dit eget band? Skrive og arrangere dine egne sange? Så er du klar til I-faget Band. Vi skaber sammenspil, der bare lyder af mere. Det er lige til at blive (super) stolt af. Sammen finder vi ind til jeres fælles lyd og indspiller musikken. Det fede ved et band er, at vi kan skabe musikken sammen og din plads er helt uundværlig. Lyst til at blive en del af holdet? Så meld dig til I-faget Band.

Musikproduktion og teknik

Elsker du musik? Har du små melodier og rytmer kørende i hovedet og elsker du måske lige så meget at nørde nysgerrigt ved computeren med opbygning af musik og beats? Så er du som skabt til Musikproduktion og teknik. Her går vi bag om musikken og lydene og arbejder med, hvordan toner, lyde og beats kan sammensættes ved hjælp af en computer. Vi har linet det lækre udstyr op, så du kan lære, hvordan du skaber den fede musik med både rigtige instrumenter og virtuelle instrumenter. Det er for fedt!

Guitar

Er du ofte samlingspunktet, når du udfolder dig med en guitar eller vil du bare gerne lære at spille på en? Så skal du vælge I-faget Guitar. Her udforsker vi hvad en guitar kan og du kan være med uanset niveau. Din undervisning bevæger sig lige fra teknik med plekter til lækkert fingerspil og tunge powerakkorder. Guitaren rummer et utal af muligheder og med skarp træning, vil du inden længe kunne spille solo i et band. YEAH!

Fakta

Køn: I-faget er for både drenge og piger.

I+ fag pr. uge: 4 x 45 min.

I-fag pr. uge: 2 x 45 min.

I-fag i alt pr. uge: 8 x 45 min.

Niveau: Begyndere, letøvede og rutinerede.

Undervisere: Hans Bilde og Joachim Hejslet og Jakob

Herunder kan du høre indspilninger af sange som eleverne i 2014-15 selv har skrevet og indspillet.