elevstævne 2020

På Dronninglund Efterskole var vi rigtig kede af at måtte aflyse elevstævnet på lørdag, men så fik vi en ide...

elevstævne– Stay at home – elevstævne

Vi har sammensat et top lækkert program til på lørdag, som du kan nyde hjemme fra din sofa. Vi sender hele fem LIVE-sendinger på facebook fra kl. 10.00, hvor du bl.a. kan chatte med mange af lærerne, sende hilsner og ikke mindst mindes de gode tider på efterskolen.

Prik til dine gamle kammerater

Måske var der nogle, som du særligt havde glædet dig til at se på lørdag. Brug denne anledning til at prikke dem på facebook og fortæl dem om begivenheden. Så kan I mindes de sjove indslag sammen og chatte lidt med lærerne.

Program

10.00 – 10.15: Velkomst v/forstander Bitten Schjødt Kjær

10.25 – 10.55: Outdoor brunch over bål v/Claus og Kristian

11.15 – 11.30: Sang og Skrål v/Bitten og Sophie

11.45 – 12.15: Down Memory Lane v/Marianne og Aage

12.45 -13.00: Folkedans som du husker den

Sang og Skrål

Måske sidder du allerede nu og mindes de gode tider på efterskolen. Måske er der faktisk en helt særlig sang, som får minderne til at flyve. I så fald vil vi rigtig gerne høre fra dig. Måske er det netop din sang, som vi spiller på lørdag.

Skriv til BK@dronninglundefterskole.dk eller send os en besked på facebook. 

Facebook

I løbet af ugen vil programmet blive lagt ud som begivenheder på facebook, så du kan trykke ‘Interesseret’ til det, som du gerne vil se. Så giver facebook dig en notifikation, når vi skal til at gå live. Vi lover dig en dag med sjove indslag, et roligt kamera og selvfølgelig god afstand.

Vi ses til en skør dag.