Besøgsweekend

Den 26. - 27. oktober er du inviteret til en vaskeægte outdoorweekend, hvor du har mulighed for at prøve efterskolelivet af på Dronninglund Efterskole.

besøgsweekend

Kom og vær med på en top lækker Outdoorweekend, hvor vi hopper i varmt tøj, som gerne må blive beskidt, gir den MAX gas på adventure race og sover i en vaskeægte lavvu hytte.

Weekenden sætter fokus på vores linjefag OUTDOOR. Så er du klar på en masse tons og udeleg samt en fede oplevelser omkring bålet, i vildmarksbadet og i skoven, så udfyld tilmeldingen her på siden.

Vores Outdoorweekenden er for dig der går i 7.-9. klasse og som gerne vil snuse lidt til efterskolelivet i vildmarken. Hele herligheden koster blot 150,- Tilmeldingsfrist d. 20. oktober.

Weekenden har begrænset antal pladser.

Tilmeld dig her:

Tilmelding til Besøgsweekend

  • Skriv her, hvis der er ting, som vi skal være særligt opmærksomme på.

Ankomst

Når du ankommer, vil vi stå klar til at tage godt imod dig. Da ingen kender hinanden på forhånd, skal du ikke være nervøs for at komme alene. Der går ikke lang tid, så kender du alle og hvem ved – måske har du mødt dine nye bedste venner.

Det fedeste skoleliv

Vil du super gerne se skolen, men har ikke mulighed for at deltage denne weekend – så fortvivl endelig ikke. Bare giv os et kald på 9884 1999 eller send os en mail, så finder vi sammen en dag, hvor du kan komme på besøg.

Program

Programmet for weekenden er en overraskelse. Dog skal du være frisk på en masse timer i den friske luft og have en masse varmt tøj med.

Pakkeliste:
– Sovepose og liggeunderlag
– Toiletgrej
– Tøj og sko du kan være aktiv i – både inde og ude
– Evt. Badetøj