Fitness gør dig høj! Det skaber den vildeste følelse i kroppen, når du yder max. Og så giver det energi og et fantastisk humør. Læs og vælg imellem de mange I-fag indenfor fitness lige her.

Fitness+

Fitness+ er for dig der elsker at give den gas til fed musik med sved der hopper fra din pande. Det er også for dig, der gerne vil have en dybere viden omkring, hvordan dine muskelgrupper virker og hvordan du udfører øvelserne korrekt. På Fitness+ arbejder vi både med styrketræning og koreograferede bevægelser. Så du skal være klar på at prøve lidt af hvert. Fælles for alle aktiviteter er dog, at det er bevægelse og højt humør der er i centrum. Vi skal både styrketræne, lave yoga, løbe stærkt og meget meget mere.
Så er du til høj intensitet og vild viden om kroppens fantastiske muligheder – så skal du med på Fitness+.

På fitness+ arbejder vi både med individuel- og holdtræning. Det er nice!

Styrke

Kan du bare ikke få nok styrketræning, så har du muligheden for at give den ekstra gas her. Vi klæder dig godt på til at kunne bruge maskiner og vægte, så du kan komme til at se resultater, som får dig til at føle dig i et med din krop. På Styrke lover vi dig ømme muskler og gode resultater – hvis du arbejder for det.

Mountainbike

I Dronninglund har vi verdens største skovområde med de fedeste bakker. Sådan føles det i hvert fald. Området indbyder simpelthen til at give den gas på en lækker mountainbike. På dette hold vil du lære tekniker, der gør dig til skovens rytter. DET er sjovt.

Skolen stiller gerne mountainbike til rådighed.

Puls/Cross

Kan du godt lide at presse dig selv, og ønsker du, at din grundkondition flyver deropad? Så skal du melde dig til Puls/Cross. På dette hold arbejder vi med cirkeltræning og kropsvægt og slår os løs ude i skoven, hvor der er mulighed for lækkert terrænløb.

Fakta

Køn: Linjefaget er for både drenge og piger.

I+ fag: 4 x 45 min.

I-fag: 2 x 45 min.

I-fag i alt pr. uge: 8 x 45min

Undervisere: Rebekka Nørgaard, Rikke Krogh, Anders Borregaard

 

Fitness linjen på Dronninglund Efterskole