Anders Peter Kjærsgaard

Anders Peter Kjærsgaard
Lærer i dansk og engelsk

Læreren er i god stand og meget lidt slidt. Starter som en drøm i al slags vejr. Interiøret fremstår som originalt med en smule patina, dog tilføjet MacBook Air 2015. Læreren er egnet til kørsel i engelsk, dansk, kristendom, historie, samfundsfag og mange andre terræner, fx fodbold og mountainbike. Radioen er defekt, og der kommer mest skrattende lyde.

 

Læreren er synet juni 2015 og undervisningen går godt. Ny kilerem til INNOVATION 2015, samt nyt luftfilter. Stærke slidbaner. Fastmonteret kopholder, kaffekrus, sædevarme og fjernbetjent kommunikation er standard.

 

Defekt lydpotte – så læreren kan larme lidt, specielt når den er kold.

 

Giv et bud – kun seriøse henvendelser.