Spiselige juletræer

Spiselige juletræer

… ”Højt fra træets grønne top.. Dufter der er nutella og nybagte boller” – eller hvordan var det nu lige, det var? Okay, måske kan vi ikke helt julesangen, men her på Dronninglund Efterskole kan køkkenet bage, så fuglene synger. Duften af hjemmebagte boller og Nutella-juletræer er intet mindre end fantastisk. Haps siger vi bare, vi kan næste ikke vente til aftenkaffen, hvor vi skal sætte tænderne i juletræerne.

Får du også lyst til at julebage? Drøm dig væk til en hyggelig efterskoleaften med de lækre boller og Nutella-juletræer.

I denne uge får du hele to opskrifter, hvis du ønsker at have opskrifterne downloadet – hent filen i bunden af siden.

Rigtig god fornøjelse fra alle os på Dronninglund Efterskole.

Opskrift – juletræ af bolledej

Antal: 1

  • 5 dl. Vand
  • 50 g. Gær
  • 2 tsk. Salt
  • 2 tsk. Sukker
  • 3 spsk. Olie
  • 100 g. Grahamsmel
  • 100 g. Fuldkornshvedemel
  • 50 g. Durum mel
  • 100 g. Sesamfrø
  • 100 g. Solsikkefrø
  • 50 Hørfrø
  • 500 g. Hvedemel

Sådan gør du

1. Rør gæren ud i lunkent vand.

2. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen i ca. 5 minutter.

3. Lad dejen hæve i ca. 30 minutter.

4. Slå dejen sammen og del dem i 24 stk., som formes til boller.

5. Dyp bollerne i forskellige pynt. og sæt dem tæt sammen som et juletræ på en bageplade.

6. Lad bollerne hæve til dobbelt størrelse.

7. Bages i 25 minutter ved 160 grader varmluft.

Pynt: Sesamfrø

Opskrift – Nutella-juletræ  

Antal: 1

  • 1 rl. Butterdej
  • 100 g. Nutella
  • 1 stk. Æg (sammenpisket)

Sådan gør du

1. Skær en butterdejsportion ud som et juletræ. Det vil sige som en stor trekant med en lille firkantet stamme i bunden.

2. Smør nutella ud på træet. Lad ca. en centimenter rundt langs kanten være fri.

3. Skær en butterdejsportion ud i samme skabelon som det andet juletræ og placer den ovenpå som et låg.

4. Skær træet ud så du kan sno siderne som vist på billedet. Lad der ca være

2 -3 cm mellem hver og sørg for at der er en tyk samme i midten og en top.

5. Pensel træet med æg og bag det i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 15 minutter eller til det er flot gyldent.

OpskriftDownload

Download opskriften I PDF format lige her: Opskrift Spiselige juletræer

Lyst til at høre mere om Dronninglund Efterskole? Få vores gratis digitale folder lige her.